Naval Architect 

Specialist i internationalt maritimt videnscenter

Spørgsmål til jobbet?

Du er velkommen til at kontakte:

Chief Engineering Officer
Jytte Ravn Jyrkinewski

Mobile: +45 3083 0806

Email: job@odensemaritime.com

invisible headline here if you need it

Odense Maritime Technology A/S råder over de forskellige faglige discipliner, som indgår i design og konstruktion af flåde- og handelsskibe samt forskellige værftsopgaver. OMT har to kontorer i Danmark. Ét i umiddelbar nærhed af Odense Banegård og ét tæt på Københavns Hovedbanegård.

OMT udgør et internationalt anerkendt maritimt videnscenter ikke mindst inden for miljøvenlige teknologier og energioptimering.

Design af fremtidens co2 neutrale færger og avancerede flådeskibe

Som Naval Architect bliver du en del af skibsdesignafdelingen, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger og eksterne konsulenter. Opgaveporteføljen spænder vidt – fra design og projektering af nye avancerede flådeskibe – til co2 neutrale færger.

Du vil naturligvis, afhængig af den erfaring du allerede har, få en grundig indføring i de processer og teknologiplatforme, som OMT arbejder med – alt sammen med henblik på at du oparbejder nødvendige kompetencer inden for generelt skibsdesign. Det forventes, at du i løbet af nogle måneder vil indgå på lige fod med dine kolleger i opgaver inden for:

  • Udvikling af koncept- og basisdesign for forskellige skibstyper
 
  • Udførelse af skrogdefinition, stabilitets- og indtagsberegninger ved brug af NAPA
 
  • Modeltest – både deltagelse og evaluering af resultater
 
  • Speed power prognose
 
  • Beregninger i henhold til klasse og myndighedskrav
 
  • Viden om IMO, klasse og flagstatsregler
 
  • Ved tilbudsarbejde – kravvurdering, udvikling af løsninger og udbudsmateriale
 
  • Udfærdigelse af byggespecifikationer
 
  • Tværfaglige projektteams med kolleger, kunder og andre samarbejdspartnere
 

Som det fremgår, kan du se frem til et alsidigt specialistjob, hvor du vil have mulighed for både faglig fordybelse og for at få en bred samarbejds- og berøringsflade med de dygtigste i branchen.

Skibsingeniør med erfaring fra rederi, værfts- eller konsulentbranchen

Du har en uddannelse som skibsingeniør – og du har optimalt 5–10 års erfaring med skibsdesign og komplekse beregninger fra et konsulenthus, fra værftssiden eller fra den tekniske organisation hos et af de større rederier.

Det er vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor nye udfordringer og en dagsorden, som ofte sættes af kunderne, stiller krav til din beslutsomhed – uden at integritet, kvalitet og sikkerhed kompromitteres.

Du motivers af at være på forkant med udvikling, og du ser de ændrede krav til bæredygtige løsninger og omkostningseffektivitet som en mulighed for personlig og faglig udvikling.

Du har interesse for IT og vælger altid som første mulighed at benytte den hjælp, som CAD og beregningssystemerne kan tilbyde.

Som en del af det maritime miljø ved du, at engelsk som forretningssprog er et must, og at der naturligt vil være en vis rejseaktivitet forbundet med jobbet.    

En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling

Du tilbydes her først og fremmest et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere world class skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen, med mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – mellem kontorerne, fra hjemmet eller hos kunderne.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.