Projektøkonom

Nøglerolle i projekter, som omhandler en af de store samfundsdagsordener 

 

questions about the job?

Contact:

Jesper Nielsen

Tlf.: +2448 2015

skrev headline her

Er du drevet af den faglige udfordring, der er forbundet med økonomisk styring, planlægning og opfølgning på store projekter? Har du erfaring med anlægsprojekter indenfor f.eks. byggeri, infrastruktur, procesindustrien eller energisektoren? Så har du måske allerede tænkt, at der må være spændende projektøkonomiske opgaver i forbindelse med de massive forsvarsinvesteringer, der sker i hele Europa. Hos OMT, landets største ingeniørhus indenfor skibsdesign, kommer du helt tæt på projekterne, når man designer og projekterer nye flådefartøjer og færger

Du bidrager til projekterne med overblik, analyser og økonomisk indsigt

Du bliver på baggrund af din økonomiske indsigt og specifikke forståelse for projektøkonomi en integreret del af
projektforløbene. 

OMT er en moden og struktureret virksomhed med solide projektmodeller, hvor økonomisk styring af ressourcer, kontrakter og timer er en væsentlig del af overblikket.

Som en del af en meget kompetent økonomifunktion arbejder du tæt sammen med projektlederne og de faglige chefer, når du:

  • Laver økonomisk opfølgning på projekter og kundeaftaler – herunder vurderer fremdrift
  • Løbende udarbejder og følger op på økonomiske oversigter til projektledelsen og kunder
  • Udarbejder estimater og omsætter analyser til konkrete anbefalinger
  • Deltager og assisterer i forbindelse med tilbudsgivning og kontraktforhandling på baggrund af din økonomiske
    indsigt
  • Bidrager til håndtering af projektspecifikke skatte- og momsproblemstillinger
  • Deltager på lige fod med kollegerne i afdelingen i de daglige rutiner for fakturering, støtte til det eksterne
    bogholderi samt øvrige ad hoc-opgaver
 

Du får en varieret hverdag med opgaver, der spænder fra komplekse analyser til daglig support af kolleger, som har en
anden faglighed og et andet fokus.

Erfaring med styring af projektøkonomi i stor skala

Du har en solid og alsidig økonomiforståelse med en kandidatuddannelse – cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende – og du har opbygget erfaring med projektøkonomi i brancher med lange projektforløb og komplekse kontraktgrundlag.

Du kender til situationen, hvor dine nærmeste stakeholders har øjnene rettet mod de tekniske og ledelsesmæssige udfordringer, og det er vigtigt, at du er interesseret i for at forstå den tekniske virkelighed, som hovedopgaven drejer sig om.

Det er en naturlig forudsætning, at du har din økonomiske og systemmæssige værktøjskasse på plads i form af en god forretningsforståelse og solid indsigt i praktisk anvendelse af virksomhedens ERP- og BI-værktøjer. OMT anvender BC og PowerBI.

Det er vigtigt, at du er udadvendt og opsøgende i forhold til opgaverne, og at du naturligt tager initiativet, når det gælder prioritering af det økonomiske overblik – i et miljø, hvor hovedoverskrifterne er teknik, søfart og forsvar.

Som en del af en international projektorganisation med kunder og samarbejdspartnere over det meste af verden, er det en forudsætning, at du begår dig ubesværet på engelsk i skift og tale

Faglig og personlig udvikling i en dygtig specialistorganisation

Du har her mulighed for at få en helt central rolle i nogle af de mest samfundskritiske projekter. Som en del af en af landets dygtigste specialist konsulentvirksomheder kommer du til at arbejde sammen kolleger med en faglig dybde og et engagement, som skaber en helt særlig kultur af faglig stolthed. Du får mulighed for at bruge din økonomiske indsigt og din erfaring, samtidig med at du kan udvikle dig fagligt og personligt ved, at du helt sikkert vil opbygge ny viden og nye relationer i en branche, som har hele samfundets interesse.

En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling

Du tilbydes her først og fremmest et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere world class skibsdesign. Samtidig bliver du en del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Her er der mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – mellem kontorerne i Odense og København eller fra hjemmet.

Processen

OMT arbejder sammen med konsulentvirksomheden PeopleLink om rekrutteringsprocessen. Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til

Jesper Nielsen
tlf. 2448 2015. 

Klik på ’apply for the position’ og send os dit CV allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig!