To Design the Fleet Ships of the Future
Contact:
Niels Henrik Findsen
Tlf. nr.: 2888 8971
Emilie Thrane
Tlf. 5388 8973.
Odense Maritime Technology er et af verdens førende designhuse inden for design og bygning af de mest effektive skibe til både flåden og civile formål. Virksomheden udfører i øjeblikket, i tæt samarbejde med andre førende internationale teknologivirksomheder, to vigtige samfundsopgaver: Udvikling og bygning af nye flådefartøjer, som vil bidrage til Danmarks sikkerhed, og klimavenlige færger, der vil understøtte den regionale mobilitet. OMT er ISO 9001 og ISO 27001 certificeret.
Udvikling og specifikation af komplekse systemer
Er du ingeniør eller maskinmester, og har du automation og instrumentering som dit interesse- og fag felt, så har du her muligheden for at arbejde med en meget bred vifte af teknologier og løsninger. Du får en nøglerolle som specialist inden for dit felt i udvikling af løsninger til banebrydende nye skibstyper, hvor den nyeste teknologi møder krav til robuste løsninger, som kun findes i få brancher.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med andre specialister indenfor en række forskellige discipliner, hvor samarbejde på tværs af faglighed er en forudsætning for succes. På et skib findes stort set alle typer installationer og med udrustning som rækker ud over det almindelige, vil du tillige komme til at arbejde sammen med eksterne systemleverandører og nichespecialister omkring integration af disse.
Blandt dine hovedopgaver kan nævnes:
Hertil kommer en vigtig rolle i hele tiden at udvikle gruppens viden om nye teknologier og løsninger.
Som det fremgår, kan du se frem til et alsidigt job, hvor du vil have mulighed for både faglig fordybelse og for at få en bred samarbejds- og berøringsflade med dygtige kolleger og samarbejdspartnere i ind og udland.
Erfaring fra Industri, forsyning, off shore eller den maritime verden
Du har som nævnt en baggrund som ingeniør eller maskinmester, og du har allerede specialiseret dig indenfor automation og instrumentering inden for industrien, forsyningssektoren eller off shore branchen. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har erfaring fra den maritime verden, og herfra kender til de specielle krav og normer som gælder til søs, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du ved, hvad det kræver at bygge komplekse systemer på baggrund af kendt teknologi, afprøvede koncepter og rammevilkår som er givet af myndighedskrav og kundens specifikation.
Du er vant til at arbejde efter standarder og normer, og du trives med, at skabe løsninger i tæt samarbejde med andre faggrupper. Det er vigtigt, at du motiveres af at tage selvstændigt ansvar, og at du trives i et dynamisk miljø, hvor krav til nye løsninger og til tider omskiftelige dagsordener stiller krav til din beslutsomhed og fokus. Endvidere er det vigtigt for dig at være på forkant med den teknologiske udvikling, og du ser de ændrede krav til bæredygtige løsninger og omkostningseffektivisering som en mulighed for personlig og faglig udvikling.
Som en del af det maritime miljø ved du, at engelsk som forretningssprog er et ”must”, og at der naturligt vil være en begrænset rejseaktivitet forbundet med jobbet.
En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling
Du tilbydes her først og fremmest et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere ”world class” skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Her er der mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – på kontoret i København eller fra hjemmet.
Processen
OMT arbejder sammen med konsulentvirksomheden, Copenhagen Search Partners, om rekrutteringsprocessen.
Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet er du velkommen til at ringe til:
Niels Henrik Findsen
Tlf. nr.: 2888 8971
Eller Emilie Thrane
Tlf. 5388 8973.
Ellers kan du benytte dig af ‘apply now’ knappen herunder.
Meldahlsgade 5
1613 Copenhagen V
Denmark
Sverigesgade 4
5000 Odense C
Denmark
Sverigesgade 4
5000 Odense C
Denmark