Ingeniør med erfaring fra stålkonstruktioner

Specialist i et maritimt kraftcenter

Søg jobbet i København
Søg jobbet i Odense
Flere stillinger

Spørgsmål? Se kontaktpersoner nederst i opslaget.

OMT er en af Danmarks førende virksomheder inden for maritimt design og rådgivning. OMT blev etableret i 2010 som spin off af det dengang A. P. Møller-Mærsk ejede Odense Staalskibsværft. OMT´s ydelser har siden været stærkt efterspurgt globalt. OMT beskæftiger mere end 70 specialister og projektledere på kontorerne i Odense og København. OMT tilbyder services inden for skibsdesign, projektering, licenssalg, produktionsteknologi og værftslayouts.

Ingeniør med erfaring fra stålkonstruktioner

Odense Maritime Technology A/S er et af landets stærkeste specialistkonsulenthuse, med viden indenfor alle discipliner der indgår i design og bygning af de mest effektive skibe til både flåden og til civile formål. Odense Maritime Technology A/S vil de kommende år, i tæt samarbejde med andre førende internationale teknologi virksomheder, indtage en central rolle i løsningen af mindst to vigtige samfundsopgaver: Udvikling og bygning af nye flådefartøjer som vil bidrage til Danmarks sikkerhed og klimavenlige færger der vil understøtte den regionale mobilitet.

Design af fremtidens miljøvenlige færger og avancerede flådeskibe

Brænder du for at bruge din erfaring inden for stålkonstruktioner til at designe og udvikle fremtidens maritime fartøjer? Motiveres du af at arbejde tæt sammen med kunder, og er du en dygtig kommunikator? Så er du måske vores nye kollega til vores centralt beliggende kontorer i enten København eller Odense.

I rollen vil du være ansvarlig for stålstrukturdesign af nybygninger og ombygninger af vores forskellige skibstyper. Du vil få en spændende og alsidig hverdag med en bred kontaktflade.

I stillingen vil du opleve en stor variation af opgaver, som bl.a. vil omfatte:

  • Beregninger iht. diverse klasse- og myndighedskrav
  • Udførelse af stålstrukturdesign i 2D og 3D
  • Medvirken i udfærdigelse af byggespecifikationer
  • Udarbejdelse af beskrivelser i overensstemmelse med kundens specifikationer
  • Samarbejde og forhandling med klassifikationsselskaber, kunder og andre samarbejdspartnere

Skibs- eller maskiningeniør med erfaring fra stålkonstruktioner

Du er enten uddannet skibs- eller maskiningeniør eller har nogle års erfaring med design af stålkonstruktioner og tilhørende komplekse beregninger. Ellers har du erfaring udenfor den maritime sektor, men er nysgerrig herpå. Du motiveres af at tage et selvstændigt ansvar, og du trives i et tværfagligt og dynamisk miljø.

Blandt dine vigtigste kompetencer og interesseområder indgår følgende:

  • Du trives med at præsentere for kunder og ligeledes have et tæt samarbejde, således at kunden føler sig i gode hænder
  • Du er en dygtig kommunikator og formidler af kundens ønsker
  • Du har kendskab til, og kan begå dig i, at der er regler og klasse- og myndighedskrav, som har betydning for udførelsen af dit arbejde
  • Du har gerne erfaring med udførelse af 2D tegninger og/eller 3D CAD modellering
  • Du har evnen til at indgå i tværfaglige teams med kolleger fra andre fagdiscipliner og forstår ligeledes vigtigheden af samarbejdet for det endelige produkt
  • Du skriver og taler engelsk flydende


Der vil være begrænset rejseaktivitet forbundet med jobbet.

En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling

Du tilbydes et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere world class skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Du vil få base på et af vores centralt beliggende kontorer i enten København eller Odense.

Processen

OMT samarbejder med konsulentvirksomhederne Copenhagen Search Partners og PeopleLink om rekrutteringsprocessen. Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til os. Er du interesseret i at arbejde på kontoret i København, bedes du ringe til Niels Henrik Findsen på tlf. 2888 8971 eller Emilie Thrane på tlf. 5388 8973. Er du interesseret i at arbejde på kontoret i Odense, bedes du ringe til Jesper Nielsen eller Marie Nørgaard på tlf. 6610 2015.

Søg jobbet i København
Søg jobbet i odense